“Villa Tårnborg”
“Villa Tårnborg” er en smuk bygning placeret ved indsejlingen til Svendborg. Her er i dag både galleri, lejeboliger og erhverv.
“Villa Tårnborg” er en af de såkaldte Weber-villaer, der alle ligger med parklignende haver og udsigt til Svendborgsund. De blev bygget til familien Weber, der havde en stor formue fra et omfattende mineeventyr i Grønland.
Weberne kom til Svendborg i 1866 og levede et luksuriøst liv. De etablerede frugthaver, værft, cykelbaner, beværtninger, skulpturudstillinger og meget mere. Først opførtes Bella Vista med de to karnapper i 1870. I 1886-87 blev Tårnborg opført, og omkring år 1900 kom rødstenshuset Villa Svea til.
“Villa Tårnborg” blev købt af Halberg i 2008 og efterfølgende totalrenoveret. Tårnet er det oprindelige.
Adresse
Christiansmindevej 78
5700 Svendborg